first-blood_book-coverJeg vidste ikke, at filmen ”First Blood” fra 1982 med Sly i hovedrollen er baseret på en bog, endog en bog skrevet ti år tidligere. John Rambo blev ikke skabt af Stallone, men af forfatteren David Morell. Det vidste jeg ikke. Gad vide hvad jeg ellers ikke ved J

En kollega fortalte mig det en aften på et hotel i Værløse. Vi var på projektleder-uddannelse og kom under aftensmaden til at snakke filmatiseringer, Mario Puzo og ”Godfather” blev vendt, og så lod han altså denne bombe springe. I hvert fald var det en bombe for mig, for den film er bestemt en af de helt store klassikere i min verden…og nu blev jeg givet muligheden for at læse den oprindelige tanke bag personen John Rambo og måske få lidt baggrund hæftet på ham, for selvom Stallone på alle måder har gjort meget for denne rolle, så er det jo ikke ligefrem dybe skildringer og karakter der præger hans rolle som Rambo, hvilket jeg altid har ment var en stor skam, for der er da virkelig noget at bygge på – lidt ligesom personen James Bond heller aldrig rigtig er blevet belyst i filmene. Der skal man i gang med bøgerne for at fange essensen af karakteren, og det samme kunne altså måske tilbydes mig nu. Den fandtes på Amazon, den kostede lige godt 7$ – den blev købt øjeblikkeligt og de igangværende to andre bøger blev sat på stand-by.

 

FIRST BLOOD

Der er stor forskel på filmen og på bogen. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. I indledningen forklarer forfatteren også, at tanken bag bogen var at lege med ideen om at føre guerillakrigen i Vietnam hjem til USA, at føre brutaliteten ind i den amerikanske hverdag, og derfor præsenteres man også for en betydelig mere voldelig skildring af historien i bogen, hvor Rambo gennemfører udryddelsen af alle mændene i byens politistyrke med undtagelse af sherif Teasle, der mirakuløst undslipper. I filmen slipper de nærmest med en advarsel. Jægersoldaten mod en flok temmelig utrænede politifolk. Blodigt og voldsomt.

Nedslagtningen af to civile foregår hurtigt og som en nødvendighed (set i relation til omstændighederne beskrevet). I filmen lades de gå, og det fører derfor til beskydningen af den mine, hvori Rambo har søgt hen. Også her er bogen meget anderledes end i filmen. Her rammes man af en følelse af udmattelse og opgiven, en trang til at stoppe kampen hos Rambo. At nu må det være nok.

Historien følges fra begge sider, hvilket er med til at give begge personer karakter. Både Rambo og Teasle følges meget tæt og deres respektive bevæggrunde belyses, hvilket er med til at vedholde en sympati for dem begge, for ingen af dem inddrages i denne historie ubeskrevet. Bevæggrundene for Teasles behandling af Rambo og dennes efterfølgende reaktion følges tæt og giver mening i bogen – noget som filmen på ingen måde formår. Der ligger sympatien hovedsageligt hos Rambo som den forurettede part.

Der er ingen helte i denne bog. Den er fuldstændig blottet for noget som helst heroisk. Den beskriver krigen i al dens grusomhed, som noget nært og muligt. Den har ingen smarte bemærkninger eller sjove indslag. Den lever fuldt og helt op til et citat fra efterfølgeren til filmen, ”Rambo II”

…to win a war, you have to become war…

I en krig er der ikke plads til konventioner og aftaler. Der er ikke plads til hensyn. Her gælder det blot om at overleve.