Tanker om identitet og nøgenhed

Jeg har nu i to nætter drømt, at jeg på en eller anden måde mistede min pung (ikke den med mine testikler, hvilket ville have været en noget mere besynderlig drøm), og mine nøgler og i begge drømme har jeg oplevet en følelse af utryghed.

Jeg har skrevet om noget tilsvarende før; at jeg for mange år siden ofte drømte, at jeg skulle flytte, og at jeg slet ikke var klar, at der jo var 1000 ting (nu lyder jeg som Yvonne fra Olsen Banden), og jeg, i drømmen, ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke var klar, for om noget, så er jeg altid velforberedt. I drømmene dengang, fór jeg som regel rundt på et stort hotel i Las Vegas og kunne ikke finde mit værelse… og vi skulle snart hjem, og hjemme skulle jeg pakke og flytte, for min lejlighed var lige solgt… og jeg havde kun én dag til det og hvor pokker var det lige mit værelse var???

Dengang mødte jeg Tantra-verdenen og der skete så utroligt mange ting i mit indre – hvilket manifesterede sig i mine flytte- /hoteldrømme – OG for øvrigt i drømme, hvor jeg var nøgen foran andre mennesker. Drømme med en oplevelse af ikke at have bukser på og at skulle bevæge mig blandt andre mennesker som den eneste i den tilstand.

Det er for øvrigt også med i mine nye drømme – den der med at være nøgen.

På et tidspunkt fik jeg styr på mine flytte- /hoteldrømme, og det er ligeledes meget længe siden jeg har drømt om nøgenhed – men det har Flow & Grow altså lige rykket lidt ved…. og tusind tak for det, kære alle jer, for noget er åbenbart stadig ikke på plads, eller også skifter noget plads lige nu, og det er altså spændende et reflektere lidt over.

Tirsdag til onsdag

I min første drøm, mistede jeg min jakke under et besøg i et kulturhus. I min jakke lå min pung og i den selvfølgelig mine kort og ligeledes mine nøgler. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at jeg havde lagt jakken et sted, så jeg nemt kunne finde den, men det var hele tiden uden for min rækkevidde at huske hvor?

Kulturhuset var fyldt med mennesker. Der er mørkt. Der blev danset og jeg gik rundt og kiggede efter min jakke (min identitet???) i hjørnerne, i mørket, i bunkerne af andre jakker – hele tiden med en følelse af, at jeg kiggede det forkerte sted.

Jeg endte hele tiden, ligegyldigt hvilken vej jeg valgte at gå, inde i et oplyst bibliotek, hvor jeg lod mig distrahere af bøgerne omkring mig og for en stund glemte min søgen, for en stund følte jeg mig tryg igen, for imens jeg læste vidste jeg jo godt, hvor min jakke var, men i det øjeblik jeg lagde bogen fra mig, glemte jeg det og måtte igen bevæge mig ind i de mørke rum, hvor utrygheden rådede, hvor det hele sydede af dansende mennesker og hvor jeg ikke kunne se noget.

Whooow… jeg får helt gåsehud, mens jeg skriver dette her, for at se min drøm her på skrift, genkalder følelsen og i refleksionen er flere ting gået op for mig. Pyhhhhh… træk vejret, Max

Onsdag til torsdag

I nat havde jeg lejet en scooter eller noget og jeg var på vej på arbejde… eller noget. Ikke mit nuværende, men…. nå, det kommer jeg tilbage til. I hvert fald kørte jeg på den her lejede scooter. I forbindelse med lejen, havde jeg fremvist legitimation og betalt med kreditkort – OG af en eller anden grund skulle nøglen til scooteren sættes sammen med mine nøgler til resten af mit liv, hvilket undrede mig, men gav af en eller anden grund god mening lige der.

Jeg kørte på nogle stier og henover nogle voldsomme bump, der var lige ved at vælte mig at køretøjet. Der var et hav af mennesker omkring mig, og jeg skulle hele tiden passe på ikke at støde ind i nogen, for selvom jeg ikke kørte ret hurtigt, så ville jeg nødigt skade nogen.

Jeg nåede hen til en elevator, hvor min scooter godt kunne være i, men det virkede underligt, så jeg steg af og i samme sekund rørte en smuk kvinde ved min arm og hun spurgte, om ikke hun måtte overtage scooteren?

Det var helt okay og hun startede den og kørte. I det øjeblik gik det op for mig, at hun kørte med mine nøgler (til resten af mit liv), med min pung med mine kreditkort og identitet – og, sikke noget, så var jeg jo kun iført en halvlang T-shirt, der kun lige delvist dækkede for mit køn.

Følelsen af at være på helt usikker grund ramte mig og jeg steg halvnøgen ind i elevatoren sammen med en masse andre, og jeg håbede at de ikke kunne se mere end det jeg viste dem. (hmmmmm…)

Jeg havde mistet mit adgangskort til mit arbejde, som jeg ikke aner hvad egentlig var, men et kontorlandskab var det og ledelsen var samlet, da jeg trådte ind. Jeg ville ikke indrømme, at jeg havde mistet mine bukser, mine nøgler og mine kort, så jeg spurgte en, der kom forbi, om ikke hun kunne åbne døren til mit kontor, så jeg kunne få nogle bukser – jeg skulle jo også have fundet en måde at få meldt mine kort stjålet, så jeg ikke skulle betale for den der scooter mere.

En kvinde, en chef tror jeg, bad mig følge med – jeg mærkede stærke følelser for hende. Hun spurgte hvad der var sket imens hun gik ind på et toilet. Jeg stod og kiggede på, at hun trak nederdelen ned, hvorpå hun lukkede døren så meget til, at jeg ikke kunne se hende mere…..og pludselig var jeg udenfor i min T-shirt, som jeg forsøgte at trække ned, så jeg kunne være lidt mindre nøgen, men det lykkedes ikke og ….

Jeg vågnede!

Jøsses (lige her må det ord være på sin plads)… Jøsses, hvor sker der meget i mig lige nu.

Hvad er det med den der identitet? Og hvad er det med de der kvinder, som forsvinder fra mig? Og hvad med følelsen af at være nøgen?

Identiteten er lidt under pres efter mit møde med nye sider af mig selv – den giver rigtig god mening, når jeg lige nu mærker og læser mine drømme. Faktisk giver symbolikken rigtig god mening (hvor er det fedt).

Kvinderne der forsvinder, kører ud af mit liv? Tjahhh….. efter at have mærket så megen kærlighed og varme fra så mange smukke kvinder…. mon ikke ”tabet” af det her i stilheden i min lille lejlighed sagtens ville kunne forklare lidt af det?

Og nøgenheden er fuldstændig enkel. Jeg er simpelthen ude i noget nyt igen, noget hvor jeg bliver nødt til at vise mere af mig selv, har været nødt til at være mere af mig selv og derfor føler mig nøgen.

Jeg elsker mine drømme; elsker at mærke følelserne der er på spil og bevidstheden om, at jeg igennem dem prøver at fortælle mig selv noget vigtigt.