Flerhåndsmassage

Nøgenhed – endelig noget nøgenhed. Et koncept der i den grad kan dele vandene, og hvor jeg knus-elsker nøgenhed og befinder mig godt i det, så vil andre nok finde det en kende for grænseoverskridende at være i et lille rum sammen med 39 andre, hvoraf de 37 var nøgne.

Facilitatorerne havde valgt ikke at være nøgne, hvilket under alle andre omstændigheder ville have virket underligt på mig, men lige netop i dette rum, på denne dag, gav det god mening, for det var i den grad rigelig nøgenhed i rummet.

20-25 m² rum. Væg-til-væg madrasser og alt dækket af presenning. Det levner altså ikke megen plads til bevægelse endsige at agere i massagegrupper uden at interagere med de omkringværende, hvilket jeg kan sige, at jeg gjorde i stor stil i perioder.

Jeg var kommet i gruppe med en anden mand og en kvinde. Det var torsdag aften og jeg kunne ikke erindre at have set dem inden denne workshop, men det er nok slet ikke så underligt, i og med at vi var 100 mennesker på centeret og der var hele tiden bevægelse hen imod noget.

Jeg havde aldrig oplevet en nøgenmassage hos Katarina før, så jeg ankom fyldt med åbenhed og nysgerrighed. Jeg ankom også til Møn med alt for meget udstyr, viste det sig, for i velkomstsmailen rådedes vi til at medbringe både madras og vådlagener m.m… så det havde jeg fået tilkæmpet en plads i bilen hertil, og så var det hele spildt ulejlighed og en masse puffen og grynten til ingen verdens nytte, for nogen havde udvirket mirakler og havde sørget for det hele på forhånd (hvilket var rigtig dejligt)

Nøgenheden – det at skulle være nøgen – havde været årsag til en vis debat i tiden op til. Hos nogen var det virkelig grænseoverskridende at skulle være nøgne i sådan en gruppe og hos andre (som jeg selv) spiller nøgenhed overhovedet ingen rolle i nogen sammenhænge. Jeg synes bare det er rart, at der ikke er noget der strammer.

Det er altid interessant at opleve andres tilgang til noget, der ligger helt naturligt for mig, for det er så utrolig nemt at glemme, hvorfra jeg selv kommer, når noget først er blevet naturligt. Det er utrolig nemt at blive ”forundret” over noget, der tidligere har været af en anden beskaffenhed – som nu nøgenhed. Jeg har aldrig tidligere overvejet at ligge nøgen på en offentlig strand, men kan nu ikke forestille mig at have lyst til det modsatte – og når nogen ytrer utryghed ved offentlig nøgenhed, skal jeg huske mig selv på, at blot fordi jeg har flyttet mig, så behøver andre ikke at have gjort (eller at have lyst til at gøre) det samme. For mig er den erkendelse en måde at opretholde en forundring på livet omkring mig på; på den forskellighed og diversitet jeg mødes med og som jo netop skaber muligheden for at vi ser hinanden – fordi vi er forskellige. Hvis vi alle er ens, så ser vi jo ikke hinanden; hvis der ikke var ophold i musikken, ville vi jo ikke kunne opdage nuancerne i den. Det er i opholdet imellem tonerne at musikken skabes – på samme måde gælder det med kærligheden og livet generelt, tænker jeg. I stilheden. I den sanser der.

Det kan sådan en massage. Den kan indbyde til at lytte til stilheden; til at sanse ind i den omgivende virkeligheds uro og finde hullerne, hvor meditationen i bevægelserne sker.

Jeg prøvede at gennemskue det mulige forløb for workshoppen. 3 personer i hver gruppe. Massage både på for- og bagsiden. En workshop på omkring 2 timer – det kunne ikke blive til ret meget mere end godt en halv time til det hele for hver af os, men det var en chance for at få lidt mere af den skønne lystbetonede kontakt, der ikke ville noget og som heller ikke udelukkende skulle være blid og nænsom, men som også kunne være pågående og tæt, varm og sensuel, svedig og sexet. Pyhhhhh…..

Jeg må give Katarina ret. Hun postulerede inden opstart, at der altid var en god grund til, at folk blev sat sammen som de gjorde, og at noget i hende kunne bevæge sig med det – og jeg oplevede en virkelig skøn interaktion i den gruppe jeg var i; måske en lille tøven os mænd imellem til at starte med, men den forsvandt ret hurtigt, og sikke dog en vulkan af en kvinde vi havde fået iblandt os. Vi gled under og over hinanden, byttede nærmest flydende og der var et flow imellem os, der bare virkede. Det her er jo udelukkende min oplevelse, og andres oplevelser kan jo ikke tages til indtægt her. JEG gled over og under og oplevede at tiden forsvandt og at kun sansningen bestod.

Vi lå meget tæt, som jeg startede med at nævne, og på et tidspunkt oplevede jeg at en kvinde fra en anden gruppe sad helt tæt op af mig og nærmest samtidigt begyndte vi at bevæge os, ryg mod ryg, og derved opstod en ny gren i massagen. Pludselig skabtes plads til hende og mig lige der i midten af det allerede eksisterende, ryg mod ryg. Arme mod arme. Kun ganske kort tid levede den kontakt, men den var varm og smuk, og jeg takker dig for den, hvis du læser dette.

Jeg bliver altid så bevæget, når jeg oplever nærheden i en massage, for prøv lige engang at forklare det for venner eller kolleger, at det er muligt at mødes med fremmede mennesker, nøgne og åbne, uden at ville noget med det. At kunne mødes, at være i tæt kontakt kropslig med et fremmed menneske, både af samme køn og af det andet køn, og så på intet tidspunkt tænke på sex (i traditionel forståelse). Prøv at fortælle andre om det, og de vil tro det er løgn. Og latin. Begge dele vil de tro, og kan de fortænkes i det?

Den verden der er udenfor steder som Flow & Grow og andre smukke steder i stil hermed, den verden tilbyder ikke sådan en hjertevarme, sådan en åbenhed og imødekommenhed og muligheden for bare at bevæge sig, alt imens der søges efter hullerne i musikken, for udenfor, i den verden vi alle sidder i lige nu, der lyttes der kun til tonerne, ikke til stilheden, og derfor tror de ikke på os, hvis vi fortæller om det, for hvis man ikke kender til stilheden, kan musikken heller ikke opstå.

Af hjertet tak til Katarina, for at bidrage til denne oplevelse – og til alle jeg delte denne oplevelse med