/Musik
Musik2017-08-19T15:44:01+00:00

Musik

Musik har altid været en stor del af mit liv.

…musik skal ikke høres, musik skal lyttes til…

Jeg hører ikke musik, jeg lytter til det. Der er stor forskel. Når jeg hører musik, gives den ingen mening, men når der lyttes til den, så mærkes den.

Lige siden jeg var helt lille, har musik spillet en rolle i mit liv. Jeg voksede op med rocken i 70’erne igennem min storebror. Lyttede til Deep Purple, Thin Lizzy og Sweet og Slade sammen med ham, og da jeg som 14-årig, i 1982, for første gang lyttede til Iron Maiden (Number of the Beast) var jeg slet ikke i tvivl om, i hvilken vej min musikalske vej skulle gå. Jeg var også omkring en masse andre stilarter, Reggae og Jean Michel Jarre-agtige toner, men mit hjerte lå i den tidlige rock og i de nye toner fra England og den Heavy Metal, der buldrede frem på den tid.

I 1983 skete der et skred i musikken. Metallica, Slayer og lignende bands tonede frem med en helt ny og mere aggressiv lyd, og jeg Thrashede med. Musikken gav mig noget, jeg ikke før havde oplevet, og den blev en del af mig. Den hårde tråd var kommet for at blive.

I dag, i en alder omkring 50 år, lytter jeg stadig til musik. Rigtig meget forskelligt musik. Jeg har en meget bred musiksmag, og kun et enkelt krav, musikken skal give mening og udfordre mig. Jeg elsker stadig at lytte til meget voldsomt musik, men ligeledes nyder jeg den progressive side af musikken også, både indenfor rock, metal og jazz – musik der udfordrer, musik der bryder med normer og regler.

Jeg spiller selv musik. Spillede trommer i mange år, da jeg var yngre og har i over ti år dyrket guitarspillet herhjemme. Det at kunne forstå musikkens sjæl har været vigtigt for mig, at forstå teorien bag tonerne, akkordsammensætningerne, skalaerne og tonearterne – det har været det primære i mit guitarspil, ikke at lære numre skrevet af andre eller selv at komponere. Jeg spiller også klaver – er igang med at afdække tangenternes mystik.

På denne sidde vil jeg tage dig med ind i musikkens verden, som jeg oplever den, både igennem Spotify, igennem anmeldelser af bands og albums, men også igennem de mange koncerter jeg i perioder går til.

Anmeldelser af albums og koncerter

Medina: Elsk mig

Helt tilfældigt hørte jeg radio i går. Var sammen med min datter på vej hjem fra Fitness World, og hun tændte radioen. Jeg hører praktisk talt aldrig radio – og hvis jeg gør det, så [...]

By |januar 30th, 2017|Categories: Ikke kategoriseret, Musik|Tags: , , , , |0 Comments

Kansas: The Prelude Implicit

Kansas. Kan man kumme uden om dem, når man som jeg er begejstret for Progressiv Rock? Overhovedet ikke, og hvorfor skulle man egentlig også forsøge det, når de nu formår at levere en perlerække [...]

By |december 30th, 2016|Categories: Ikke kategoriseret, Musik|Tags: |0 Comments

Huldre – Tusmørke

Jeg blev introduceret for det danske band "Huldre" for 2 år siden. Da havde de netop udgivet deres første album Intet Menneskebarn, og jeg faldt ret hurtigt for kombinationen af Nanna Barslev's vidunderlige vokal, de [...]

By |december 14th, 2016|Categories: Ikke kategoriseret, Musik|0 Comments

Spotify

Recent tracks


Max_Due
5985 Tracks
Forgiven
Within Temptation
11 måneder
Spitfall
Pain of Salvation
11 måneder
I'm A Believer
Giant
11 måneder
The Wonders At Your Feet (live)
Dark Tranquillity
11 måneder
Ending Theme
Pain of Salvation
11 måneder

Mine spillelister på Spotify

This is me…

Dette er en meget blandet spilleliste, hvor al den musik jeg holder af optræder. Den spænder meget vidt – over det meste af det musikalske spektrum.

Ballads’n Guitartalk

Denne spilleliste er tænkt som en hyldest til al den musik, der rører mig dybt, når jeg lytter til den. Stille numre, smukke numre. Jeg lytter meget til den, når jeg bare laver ingenting.

Massage

Denne liste er generelt et udtræk fra Ballads ‘n Guitartalk, men også med en række andre kunstnere. Jeg gør ofte brug af denne i forbindelse med mine massager.

Jeg søger prøveklienter i forbindelse med min uddannelse som sexolog.

Kontakt mig gerne eller del......

www.duelisme.dk