Hvordan definerer du ”utroskab”?

Har du nogensinde gjort dig det helt klart, eller er det sådan et selvforklarende indforstået begreb som ikke behøver forklaring, for alle ved da, hvad utroskab er?

Jeg ved det ikke.

Jeg ved hvad det er for mig, og jeg ved også, hvad det er for min kæreste – for det har vi snakket om, men jeg ved ikke hvad det er for andre, og min tilgang er med sikkerhed meget forskellig i forhold til din tilgang, og derfor bør det efter min mening være noget af det første der snakkes om når der dannes relationer, hvori begrebet naturligt indgår.

Sæt jer ned – på første date, og snak om, hvilke begrænsninger I vil lægge på hinanden i en evt. parrelation, for det er vel i bund og grund det, som utroskab dækker over? Hvad kan jeg acceptere at min partner gør?

I praksis eksisterer begrebet ikke hos mig, for det er grundlæggende sovset så meget ind i en monogam tilgang til pardannelse og seksuel eksklusivitet, at det ikke ville kunne fungere hos mig, så det jeg i stedet forholder mig til, er ordene troværdig/utroværdig – stoler jeg på det min kæreste (eller mine kærester) fortæller mig, eller gør jeg ikke. Længere er den i realiteten ikke.

Det modsatte af Tro er Tvivl – og jeg vil ganske enkelt ikke tvivle. Jeg vil altid forsøge at finde årsagen til tvivlen i mig og så kigge på den – og det gælder for alle relationer, ikke kun de seksuelle. Nogle gange vil jeg kigge sammen med nogen, andre gange alene, men acceptere den, det vil jeg aldrig kunne.

Hvad er utroskab (betydning)

Ifølge Den Danske Begrebsordbog betyder det som vist:

Hvad betyder utroskab

Definition på utroskab

Biblen har sine egne bud på det, og det spænder i sandhed vidt:

  • Fra: ”Du må ikke bryde et ægteskab.” (Anden Mosebog 20,14)
  • Over: ”Ægteskabet skal holdes i ære af alle og ægtesengen være ubesmittet; for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.” (Hebræerbrevet 13,4)
  • Til: ”I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab. Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.” (Matthæusevangeliet 5,27-28)

Okay, i biblen starter utroskaben allerede i tanken om en anden, godt nok en andens hustru og blikket der sendes, skal være lystent, men mon ikke at meningen er klar?

Der er altså langt fra at tænke lystent om en anden og så til at elske med en anden. Efter min mening.

Ingen tvivl om, at begrebet kommer ud af det kristne budskab om ægteskabet som en hellig institution, og at det stammer fra en tid og en kultur, hvor dets kontrollerende aspekt fra kirkens side umuligt kan ignoreres. Ved at knytte troskab til Gud sammen med troskaben til det som Gud har sammenføjet, fik de tidlige kirkefædre et effektivt redskab at berige deres egne kasser med i form af aflad, idet den menneskelig seksualitet ikke kan kontrolleres (hvilket de med sikkerhed var helt klar over) og at de fleste derfor ville synde, og betale, og synde og betale…

Jeg har i min hovedopgave til sexolog-studiet skrevet en længere rapport omkring den menneskelige seksualitet ud fra spørgsmålet om, hvorvidt vi naturligt er monogame. I den rapport dykker jeg lidt ned i utroskaben også, så den retning vil jeg ikke gå her, men blot henvise til den, hvis du skulle have interesse i et læse omkring seksualitet ud fra et evolutionært synspunkt.

https://www.duelisme.dk/mine-tanker/

Hvad er utroskab (generelt)

Altså – evolutionært giver spørgsmålet om, at hvis mennesket var naturligt monogamt, hvorfor er vi så utro i det omfang som tallene viser, glimrende mening, for der findes flere former for monogami, hvilket jeg har skrevet meget mere om i den nævnte rapport, så jeg vil kun kort lige her opsummere, at mennesket efter al sandsynlighed har en evolutionær hældning imod det monogame, men ikke det seksuelt monogame, men nærmere imod det socialt monogame, som faktisk er tilfældet hos næsten alle pattedyr generelt og hos fugle nærmest udelukkende. Seksuelt monogami er ganske enkelt ikke en optimal løsning evolutionært, og derfor er vi ikke naturligt kodet til det, men pardannelse, opfostring af afkom, beskyttelse imod udefrakommende hanner og ikke mindst spredning af sin egen sæd så meget som muligt, således at genernes videreførelse sikres bedst muligt – det er optimalt, og derfor giver driften til at ”bolle udenom” glimrende mening – og da en han ikke kan sprede sin sæd uden en hun at sprede den i, så er begge køn vel sagtens lige gode om misæren.

Okay, så er evolutionen på plads. Hvad er den så for en størrelse, den der utroskab?

Oprindeligt tænker jeg at det er opstået ud at et ønske om kontrol; kontrol fra kirkens side som et middel til at fodre den dårlige samvittighed og frygt i en, i forvejen, plaget befolkning, men er mere og mere rykket over som en ofte uudtalt moralsk forventning om en måde at agere på i en seksuel relation.

Jf. billedet fra tidligere, er begrebet sølet ind i seksualitet og derfor vælger jeg at blive i det spor.

Jeg vil hævde, at begrebet er en kombination af tradition og så et mix af usikkerhed (jalousi), besiddertrang, kontrol og frygt …og sikkert mange andre aspekter – og det pakkes så pænt ind i en samlet betegnelse om at være ”et ordentlig menneske” – og derfra til  et moralsk menneske” er der ikke nødvendigvis langt.

Hvis du lige nu sidder og tænker, at sådan er det da slet ikke, og at utroskab er det værste i verden, og et tegn på uærlighed og egoisme…osv…<fyld selv på>…så lad os kigge lidt på det.

Tradition

Begrebet er helt sikkert givet os via opdragelse igennem et monogamt livssyn; at når man indgår i et ægteskab eller en seksuel parrelation, så indbefatter dette seksuel eksklusivitet livet igennem (eller indtil opløsningen af denne relation). Mange ting kan diskuteres og bringes til torvs i en traditionel parrelation, men ikke lige præcis denne ene ting. I de fleste tilfælde kan der ikke gives køb på denne ene ting. Du må ikke bedrive hor

Frygt

Hvorfor er den seksuelle eksklusivitet så altafgørende i traditionelle parrelationer?

– Jamen, jeg vil altså bare slet ikke kunne have, hvis min kæreste skulle være sammen med en anden!!! Sådan hører jeg det ofte.

Hvad er det jeg frygter i bevidstheden om, at min partner ’ser’ en anden? At blive valgt fra? At miste? Ikke at være god nok og derfor blive valgt fra? Hvorfra stammer besiddertrangen… og ud fra den, jalousien?

Igen, her kunne tænkes i forplantningsmæssige baner, at hannen vil have vished for, at det er hans gener der føres videre i hunnen, hvilket giver god mening? Er det svaret? I så fald kan spørgsmålet vendes rundt og der kan nysgerrigt kigges på, hvorfor hunnen kan have et problem med, at hannen spreder sin sæd i andre, for det ændrer jo ikke ved hendes afkom – så længe hannen forbliver hos hende – og derved ender vi ved frygten for at miste igen (som hannen også kan have, hvis hun modtager sæd fra andre lækre hanner).

Er det grundlæggende frygt der driver utroskaben?

Uærlighed

Dette er også en spiller og den er alfa og omega for mig, som jeg har nævnt tidligere. Jeg skal kunne stole på mine kæreste, men hvad er uærlighed?

Ifølge DDO betyder uærligt følgende: …som taler usandt eller er uoprigtig; som snyder eller vildleder nogen.

Hmmm… hvis min kæreste og jeg aldrig har defineret, hvad utroskab er for os, så kan der temmelig forenklet ikke være tale om uærlighed, for snyd eller vildledning er ikke på tale, og bliver jeg spurgt og svarer ud fra, hvad min definition på utroskab er og denne ikke er overtrådt ved min handling, så er jeg pr definition ikke utro ligegyldigt hvad min handling end har været – og den andens følelser er udelukkende baseret på dennes interne forestilling om, hvad utroskab er, og kan derfor ikke lægges mig til last?

Dette er meget forenklet, for resultatet bliver jo i sidste ende nok det samme; én af parterne angrer og siger (i situationen), at det aldrig skal ske igen, og den anden tager børnene og kaster en forbandelse på den formastelige, der har vovet at bryde en uudtalt og aldrig indgået aftale.

Det vigtigste vedr. utroskab er at tale om det – at få skabt en ramme at bevæge sig i inden et evt. brud kommer på tale.

Gensidig respekt

Jeg tror at denne ofte glemmes i det travle hverdags-parforhold; respekten for ’den anden’ – hvad enten der kigges på monogame eller ikke-monogame relationer. ’Den anden’ bliver nogle gange forvist til anden- eller sidstepladsen i den travle hverdag, hvor karrieren skal plejes, børnene skal plejes, billedet udadtil skal plejes, selvrealiseringen skal plejes – og pludselig er det blevet sent og så skal søvnen plejes, og det eneste der IKKE er blevet plejet, er relationen til hvem, det hele burde hvile på, nemlig ’den anden’.

Vi indgår vel normalt ikke relationer for at blive ignoreret, glemt, overset eller taget for givet?

Hvis jeg indgår i en venskabelig relation med en anden, så indgås denne i forventningen om gensidighed – at vi bege har part i opretholdelsen af relationen. Hvis den anden aldrig tager initiativ, så finder jeg en anden at lege med.

Der er en generel oplevelse af ensidighed, synes jeg, når utroskab præsenteres i film, serier, blade osv. Det er næsten altid underforstået, at vi skal have ondt af den, som ikke har bollet udenom, men jeg vil opfordre til at kigge indad i stedet? Hvis jeg prioriterer noget som helst højere end den eller de der er det kæreste for mig, bør jeg kigge på mine prioriteter. Hvis min karriere er vigtigere, bør jeg kigge på hvorfor. Hvis min træning er vigtigere, bør jeg kigge på hvorfor.

Hvis du ikke har tid til den du elsker, hvis karrieren er vigtigere, så giv den elskede lov til at mærke kærligheden og elskoven andre steder indtil du igen har tid – det andet, blot at tage den elskede for givet, er manglende respekt – og den man ikke ærer, kan man ikke elske (Johannes Møllehave)

Troværdighed

For mig handler det om troværdighed.

Jeg kan acceptere alt, hvis der blot er ærlighed omkring det. Ikke derved sagt at jeg kan forblive i alt, men jeg kan acceptere alt.

En af de få aftaler min kæreste og jeg har er, at vi aldrig elsker uden kondom, hvis vi er seksuelt sammen med andre. For os begge vil dette være et brud på en tillid imellem os, men for mig vil det ikke betyde et relationsmæssigt kollaps, hvis aftalen brydes. Det vil blive snakket om, vendt og drejet, og der vil være en periode med brug af kondom internt indtil en test er offentliggjort, og så forventer jeg ikke at det sker igen – gensidig respekt.

Vi har snakket om tillid imellem os. Vi har snakket om utroskab. Vi har snakket om rammerne for vores relation og kan være åbne om alt.

Kan du/I sige det samme?

NOTE:
Damn, den blev lang, den her tekst. Jeg har udeladt en hel masse og ikke underbygget en masse andet. Forhåbentlig giver det mening og stof til eftertanke.